Mickeys øje er helt i orden igen og nu skal jeg altså bare i gang med det her træning. Ellers når vi det jo aldrig :)
Jeg har lige trænet med ham nu her og jeg er ret frustreret. Mickey køre hurtigt op. Jeg er for dårlig med min timing af klikket og det gør at han bliver forvirret og køre op :(
Jeg ville starte med at træne lidt forkus stående foran fører. Men han tilbyder stadig alt for mange sit og dæk og når han så endelig står foran mig, klikker jeg for sendt, for han sætter sig lynhurtigt ned igen og så får han jo klik for sit. Og så er der jo slet ikke noget at sige til at han bliver bund forvirret når han så ikke får noget klik når han straks efter godbidden er slugt, tilbyder sit igen. Øv jeg skal arbejde på at blive bedre til min timing :( Så længe jeg ikke mestre det, kan jeg ikke forlange at han bliver bedre og mindre forvirret.....den stakkels dreng.
Mens vi træner forkus stående foran føre, tilbyder han pludselig på plads fra foran føre og det er jo super, så det skynder jeg mig at klikke og belønne for. Jeg kaset godbidden på gulvet for at se om han så tilbyder det igen. Han står lige og tænker et par sek. og så gør han det igen...klik og beløn....super fedt for det er jo også en af øvelserne han skal kunne.
Jeg giver ham en lille pause i buret og vælger at når hans pause er ovre så vil jeg træne lidt mere på øvelsen "kommer på plads fra foran føre". Da han kommer ud af buret går han lidt forvirret rundt, tilbyder et par sit og smækdæk i rap, men da det ikke giver noget klik, tilbyder han igen en på "plads fra foran føre", men noget stresset og han kaster sig nærmest ind mod mit ben i frustration. Jeg klikker og belønner selvfølgelig og her skulle jeg så have stoppet. Men jeg vælger at jeg vil have 1 mere og her går det så lidt galt. Han begynder på det men sætter sig 1 meter bag mig og så sidder han egentlig bare der og ser lidt betuttet ud, jeg går et lille skridt frem for at se om jeg kan "lokke" ham lidt med. Men han bliver bare siddende og jeg kan se at han har "lukket ned". Jeg give ham en lille pause i buret igen, så han lige kan kople lidt af og jeg også kan samle mig lidt. Jeg bliver selv ret hurtigt frustreret når det ikke vil lykkes og det smitter jo lynhurtigt af på ham. Vores træning bliver hurtigt en stor gang "mudder" og forvirring. For dælen her savner jeg godt nok Kårre helt vildt (min træningsmakker fra træningsweekenden og jeg ved ikke om hans navn staves sådan) han var super godt til at korrigere mig og komme med en masse gode råd for at få ro på og Mickey var helt anderledes at træne med der.
Jeg vælger at jeg lige vil tage et par hurtige target på post-it lap, når pausen er ovre og det klare han egentlig okay. han gør det en 4-5 gange, men dog med noget tøven de sidste 2 gange.
Jeg slutter af med 2 sit foran føre for det ved jeg han kan. Han tilbyder det lynhurtigt 2 gange og jeg jeg slutte træningen for nu :)
Jeg er meget i tvivl om jeg har taget den rigtig beslutning om at det er Mickey der skal være min træningshund på dette kursus. Jeg kan stadig nå at vælge Diesel i stedte for, men jeg er bange for at det ikke går at have ham med. For han er altså ikke så god til andre hunde. Han bliver alt for hurtigt nervøs og begynder at knurre af alt og alle. Når vi har været til hundetræning, så har der egentlig aldrig været noget, mem så koncentrere han sig også bare om mig og vores træning og alt andet kan være lige meget. Men på disse træningsweekender, tror jeg ikke det vil gå for der er mange løse hunde og det kan derfor hurtigt gå galt. Så det har jeg egentlig slet ikke lyst til at risikere, for det er jo også synd for ham.
Men jeg må jo tilstå at jeg har ALT for store forventninger, jeg forventer det perfekte med det samme og jeg skal virkelig arbejde med at sætte mine kriterier ned. Før jeg lære det bliver det aldrig godt. Jeg kræver alt for meget af Mickey, jeg er opgivende på forhånd, fordi jeg ved at vores træning bliver noget værre "mudder". Og det kan han jo mærke.....så jeg SKAL bare blive bedre til at holde ro på mig selv. Jeg skal finde træningslysten og motivationen.....for lige nu er den lige nul og det er en kamp at får mig selv til at tage et træningpas.
Jeg savner virkelig min træningsglæde, hvor er den dog blevet af ???? Da Enzo var hvalp ELSKEDE jeg at træne og jeg gjorde det hver dag i små intervaller og han var bare en drøm at træner med.
Jeg ved egentlig ikke hvordan jeg kommer vidre herfra. Har slet ikke lysten til at træne, for har opgivet på forhånd og jeg tror lige nu slet ikke på at vi kan nå alt det vi skal, og så er det bare dømt til at gå galt.
Men nu har jeg jo betalt en fandens masses penge for dette kursus......så der er kun en vej og det er fremad. Jeg må bare lige synke min stolthed om at det nok ikke bliver perfekt. Men målet for mig lige nu, må være at Mickey og jeg får et sjovt og spænden år og vi når så langt vi når og bliver det ikke perfekt og kan jeg ikke bestå eksamen.....ja så overlever jeg jo nok også det :)
Lige nu er det vigtigst at jeg finder træningsglæden frem igen.....ved bare ikke lige hvordan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar